Kombineret udredning af ADD/ADHD og autisme – samlet psykiatrisk vurdering ved komplekse problemstillinger


En kombineret udredning har til formål at skabe faglig klarhed i situationer, hvor vanskeligheder ikke entydigt kan forklares ud fra én problemstilling alene. Hos både unge og voksne ses ofte et komplekst klinisk billede med overlappende symptomer relateret til opmærksomhed, regulering, social funktion og fleksibilitet.

Den kombinerede udredning fokuserer på at vurdere, hvordan symptomer relateret til ADD/ADHD og autismespektrumforstyrrelse hver for sig og i samspil påvirker funktion og belastning i hverdagen – og på at etablere et solidt grundlag for videre faglige beslutninger.

Udredningen gennemføres af specialpsykolog i psykiatri med uddannelse, godkendelse og selvstændigt diagnostisk ansvar.

Første skridt er altid en afklarende samtale, hvor det vurderes, om en kombineret udredning er relevant, og hvordan fokus og rammer i givet fald bør tilrettelægges.

Afgrænset faglig vurdering før eventuel videre udredning

Hvornår er en kombineret udredning relevant?

En kombineret udredning kan være relevant for unge og voksne, der oplever vedvarende vanskeligheder inden for flere funktionsområder, herunder:

  • Opmærksomhed, koncentration, organisering og overblik
  • Regulering af energi, tempo, følelser eller adfærd
  • Socialt samspil, relationer og gensidig forståelse
  • Kommunikation og sociale signaler
  • Fleksibilitet, forudsigelighed og håndtering af forandringer
  • Sansemæssig sårbarhed og mental udtrætning

Hos mange ses lange forløb med usikkerhed, kompenserende strategier eller tidligere udredninger, hvor det samlede kliniske billede ikke er blevet tilstrækkeligt afklaret.

Den afklarende samtale anvendes til at vurdere, om vanskelighederne bedst forstås som udtryk for ADD/ADHD, autismespektrumforstyrrelse, en kombination heraf – eller om andre psykiatriske forklaringer er mere relevante.

Hvad indeholder en kombineret udredning?

Den kombinerede udredning er en struktureret klinisk proces, hvor information fra flere kilder integreres i en samlet psykiatrisk vurdering.

Udredningen omfatter typisk:

  • Kliniske interviews med fokus på aktuelle problemstillinger, udviklingshistorik og funktion i hverdagen
  • Strukturerede diagnostiske interviews målrettet både ADD/ADHD og autismespektrumforstyrrelse
  • Supplerende diagnostisk interview med fokus på andre psykiske symptomer og tilstande
  • Udvalgte screeningsværktøjer og spørgeskemaer
  • Inddragelse af pårørende, når dette vurderes fagligt relevant
  • Systematisk vurdering af komorbiditet og differentialdiagnoser
  • Samlet klinisk og diagnostisk konklusion

Formålet er at opnå en helhedsorienteret forståelse af symptomernes oprindelse, samspil og betydning for funktionsniveauet.

Differentialdiagnostik og samspil mellem problemstillinger

Et centralt element i den kombinerede udredning er den differentialdiagnostiske vurdering.

Der foretages en systematisk analyse af, om symptomer er overlappende, samtidige eller sekundære – og hvordan de indbyrdes påvirker funktion og belastning. Vurderingen baseres på klinisk helhedstænkning frem for en forenklet enten-eller-tilgang.

Dette bidrager til, at den diagnostiske konklusion hviler på et fagligt nuanceret grundlag.

Afklarende samtale – første skridt

Den afklarende samtale gennemføres altid før en egentlig udredning.

Her vurderes:

  • Om en kombineret udredning er fagligt relevant
  • Hvilke problemstillinger der bør være i fokus
  • Om andre forhold bør prioriteres først

Samtalen danner grundlag for beslutning om det videre forløb.

Psykiatrisk erfaring og diagnostisk ansvar

Udredningen gennemføres af specialpsykolog i psykiatri med selvstændigt diagnostisk ansvar.

Det betyder, at vurderinger og konklusioner hviler på:

  • Psykiatrisk uddannelse og formel godkendelse
  • Mange års erfaring med komplekse og overlappende psykiatriske problemstillinger
  • Selvstændigt fagligt ansvar for diagnostiske vurderinger og konklusioner

Dette sikrer et fagligt robust grundlag, der kan anvendes videre i uddannelses-, arbejds- eller behandlingsmæssig sammenhæng.