Hjem » Terapi » Gratis ACT » ACT videoer & metaforer

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig eller booke en tid, hvis du ønsker at booke en samtale eller et terapiforløb og få et indtryk af om ACT kan gøre en forskel i dit liv

Alt godt/ Søren

Gratis ACT videoer

Neden for kan du finde inspiration i en række gratis ACT videoer, der i billed og lyd repræsenterer forskellige metaforer.

Inden for Acceptance and Commitment Therapy – forkortet ACT – spiller metaforer og analogier netop en vigtig rolle. Men hvorfor nu det?

ACT handler om at muliggøre en større adfærdsmæssig og psykologisk fleksibitet, så vi kan leve et liv, der er i tråd med, hvad der er vigtigt for os.

I praksis bliver vi dog ofte fanget i en slags sproglig ‘kviksand’ og en masse ord, tanker og sprog der medfører at vi i praksis bliver mere rigide og fastlåste i spekulationer, bekymringer, overvejelser, afvejninger, rationaliseringer og ruminationer.

Problemet kan være, at den selvsamme menneskelige hjerne, der på utrolig vis kan analysere og kontrollere så meget i vores omverden, i nogle sammenhænge kan fange os i en sproglig tankeverden, der kan udgøre en fælde, der fjerner os fra at handle aktivt på, hvad der betyder noget. Vi bliver i stedet fanget i rigide handle- og tankemønstre.

Eller sagt med andre ord: Vores sproglige og analytiske hjerne bliver en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Af den grund vil vejen frem i ACT ofte være at søge andre veje end analyser af tanker, og en af disse veje inddrager brugen af billeder, analogier og metaforer.

Neden for kan du i billeder og lyd erfare forskellige metaforer, der illustrerer denne tilgang.

Jeg håber, at disse videoer kan være til inspiration for dig.

Du er meget velkommen til at skrive til mig på soren.ingerslev@protonmail.com med feedback eller spørgsmål eller hvis du har lyst til i praksis at afprøve metoden.

God fornøjelse

Alt godt / Søren

Giv slip på kampen
/The Struggle Switch (Russ Harris)

Monstrene på båden
/Monsters on a Boat (Russ Harris)

Radio Doom and Gloom
(Russ Harris)

Den uvelkomne fest deltager
/The Unwelcome Party Guest (Joe Oliver)

Du er ikke dine tanker
/You are not your Thoughts (AboutKidsHealth)