Psykiatrisk udredning uden ventetid i Silkeborg
Har du brug for en psykiatrisk udredning uden ventetid?
Hos mig møder du en specialpsykolog i psykiatri med mange års erfaring fra både udredning og behandling. Jeg tilbyder et trygt, struktureret og professionelt forløb, hvor du får en fagligt solid vurdering og klare anbefalinger til de næste skridt.
Hos Specialpsykologisk Konsultation kan unge fra 15 år og voksne få psykiatrisk udredning uden ventetid. Udredningen varetages af en specialpsykolog i psykiatri med bred klinisk erfaring fra både regional psykiatri og privat praksis.
I Region Midtjylland var ventetiden til psykiatrisk udredning i 2024 i gennemsnit over 183 uger. At vente tre år eller mere kan forværre symptomer, trivsel og funktionsniveau samt påvirke uddannelse, arbejdsmarked og relationer.
Hvad er en psykiatrisk udredning?
En psykiatrisk udredning er en systematisk og fagligt funderet vurdering af psykiske symptomer og eventuelle psykiatriske diagnoser. Formålet er at skabe klarhed, forståelse og overblik – samt at give dig anbefalinger til relevant hjælp, støtte eller behandling.
Udredningspakker
Jeg tilbyder tre udredningspakker:
- ADD/ADHD udredning
- Autisme udredning
- Kombineret ADD/ADHD & autisme udredning (autismespektrumforstyrrelser)
Alle udredninger starter med en afklarende samtale, hvor du kan have en pårørende med.
Se udredningspakker
Sådan foregår en psykiatrisk udredning hos mig
Den afklarende samtale kan fortsætte direkte i en psykiatrisk udredning, hvis du ønsker det, og det er fagligt relevant. Aftaler vi dette, får du en hurtig tid med det samme. Udredningen kan gennemføres inden for ganske få uger.
Den afklarende samtale indgår i den samlede udredning, og forløbet afkortes derfor med én session.
Typiske elementer i udredningen:
- Grundig forsamtale (anamnese) om baggrund, opvækst, skolegang, arbejde, psykiske og fysiske forhold
- Kliniske og diagnostiske interviews
- PSE-interview (Present State Examination)
- Relevante spørgeskemaer
- Eventuelle pårørendebeskrivelser og tidligere erklæringer (efter aftale)
I alle udredninger indgår både de diagnostiske interviews, der undersøger mistanke om fx ADD/ADHD eller autismespektrumforstyrrelser og et grundigt PSE-interview. PSE interviewet afdækker, om der samtidig eller alternativt er tale om andre psykiatriske tilstande som fx angst, depression, OCD eller bipolar lidelse.
På den måde undersøger udredningen ikke kun den oprindelige hypotese – men hele det kliniske billede.
Grundighed, kvalitet og tydelig formidling
Jeg lægger stor vægt på høj faglig præcision og grundighed. Udredningsforløbet er nøje struktureret og omfatter:
- Flere specialiserede interviews
- God tid til samtalerne
- En systematisk og grundig udredningsrapport, inkluderet i prisen
Rapporten indeholder relevante anbefalinger i forhold til eventuel diagnose – fx til skole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser eller kommunen ved behov for støtteordninger.
Når det er fagligt relevant, udarbejder jeg skriftlige anbefalinger, som kan bruges i dialog med uddannelsesinstitutioner eller kommune.
Mulighed for efterfølgende behandling
Hvis du ønsker det, kan du fortsætte i et psykologisk behandlingsforløb i klinikken – målrettet resultaterne fra udredningen.
Der er ikke behov for henvisning fra egen læge, og medicin ordineres ikke. Ved behov giver klinikken relevante anbefalinger videre efter endt udredning.
Udredning uden ventetid for privatbetalere
Som privatbetaler kan du starte forløbet med det samme.
Der er ingen venteliste, og udredningen gennemføres inden for ganske få uger.
Hvad er en specialpsykolog i psykiatri?
En specialpsykolog i psykiatri er en autoriseret psykolog, der har gennemført en 4-årig videreuddannelse i psykiatrien under Danske Regioner. Uddannelsen giver specialiserede kompetencer i psykiatrisk udredning, diagnostik og behandling.
Jeg er godkendt som specialpsykolog og tilbyder specialiseret psykiatrisk udredning i Silkeborg – uden ventetid.
Du kan læse mere om mine godkendelser, autorisation, specialist- og supervisorgodkendelser her
Priser på psykiatrisk udredning
| Udredningspakke | Pris (inkl. afklarende samtale) |
|---|---|
| ADD/ADHD | 19.000 kr. (inkl. den afklarende samtale) |
| Autisme | 23.000 kr. (inkl. den afklarende samtale) |
| Kombineret | 31.000 kr. (inkl. den afklarende samtale) |
- Sygeforsikringen ‘danmark’ giver tilskud til udredning for medlemmer under 26 år.

Kontakt og booking
Ønsker du at komme i gang med det samme, kan du booke online via selvbetjening.
Du er også velkommen til at kontakte klinikken med spørgsmål om proces, indhold eller tilgængelighed.
Hvem kan få en psykiatrisk udredning i klinikken?
Unge fra 15 år og voksne kan få en udredning. Udredningen varetages af en specialpsykolog i psykiatri.
Hvor hurtigt kan jeg få tid?
Med det samme – klinikken har ingen ventetid
Hvad indgår i en udredning?
Anamnese, kliniske interviews, PSE-interview, relevante spørgeskemaer, eventuelle pårørendesamtale og pårørendebeskrivelser (efter aftale)
Får jeg papirer med?
Ja. Alle udredningspakker inkluderer grundige udredningspapirer med skriftlige anbefalinger og oplæg til en plan.
Giver Sygeforsikringen ‘danmark’ tilskud?
Ja — medlemmer under 26 år kan få tilskud.
Skal jeg bruge en henvisning?
Nej. Du kan booke en tid til en afklarende samtale med det samme.
Ønsker du en udredning uden ventetid?
Du kan vælge mellem at mødes i Silkeborg eller online
Du er også meget velkommen til at sende en mail til mig på soren.ingerslev@protonmail.com