Samtalegaranti
Som klient i Specialpsykologisk Konsultation har du automatisk samtalegaranti.
Det btyder, at du ikke behøver at gå glip af en samtale, hvis du ikke har mulighed for at møde frem
Jeg har arbejdet meget med online terapi og udredning i de seneste 5 år. I disse år bliver onlinebaseret behandling mere og mere populært. Forskning viser også positive resultater, da effekten kan sammenlignes traditionel psykoterapi. Undersøgelserne viser, at der kan opnås gode resultater, både når samtaler foregår i et virtuelt terapilokale og et fysisk møderum i klinikken. Hvis du ønsker at vide mere om effekten af internetbaseret terapi kan jeg anbefale denne side.
I menuen kan du læse mere her om forskelle mellem onlineterapi og terapi med fremmøde i klinikken.
Samtalegaranti – et særligt tilbud i Specialpsykologisk Konsultation. Gælder individuelle samtaler. |
- Du kan altid vælge, at samtalen skal foregå online – både ved booking af ONLINE terapi og ved forhindringer i at møde op
- Det er muligt at vælge ONLINE konsultationer direkte fra bookingsiden ‘ONLINE tidsbestilling’.
- Nemt og praktisk – du skal ikke installere noget program eller nogen app på forhånd.
- Ved sygdom, Covid-19 symptomer eller praktiske forhindringer i at møde op til den aftalte tid kan du også ændre en samtale med fysisk fremmøde til en ONLINE konsultation, så du ikke går glip af den planlagte tid: Det kan du også gøre samme dag, hvor du har en aftale. Send mig blot en mail i god tid inden samtalen, hvor du skriver dit fornavn, dato og tidspunkt for samtalen samt skriver, at du gerne vil ændre din tid til en ONLINE samtale. Brug så vidt muligt samme mailadresse, som du ønsker at jeg skal sende linket til, når vi skal oprette en ONLINE forbindelse. Alternativt kan du skrive til mig, hvilken mail, jeg skal sende linket til.
- Hvis jeg ikke kan opnå forbindelse til dig ONLINE, ringer jeg dig op i stedet (Dog tilbydes telefonsamtale ikke, hvis du befinder dig i udlandet).
- I forbindelse med udredninger kan online samtaler ikke erstatte fremmøde sessioner. Det vil være nødvendigt at møde op i klinikken en eller flere gange. Dette er af hensyn til, at skabe det bedste grundlag for en diagnostisk vurdering. Efter aftale kan en eller flere online sessioner dog indgå i et udredningsforløb .