Litteratur

Forside » Om » Litteratur

Litteratur

Jeg kan varmt anbefale den nedenstående litteratur, hvis du har lyst til at fordybe dig mere i litteratur om terapi og selvhjælpslitteratur. God fornøjelse.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig eller booke en tid, hvis du ønsker at booke en samtale eller et terapiforløb.

Alt godt/ Søren.

tools
Litteratur – primært til klienter:
I denne bog illustreres ACT tilgangen i grafisk form med gode caseeksempler fra hverdagen i form af små tegninger og illustrationer. Dette harmonerer godt med, at ACT gennem billeder og metaforer kan bringe nye perspektiver og handlemuligeder ind, når vi er låst fast i bekymringer og ruminationer. Bogen indeholder øvelser og kan både anvendes som en brugsbog og en introduktion til ACT. Vær opmærksom på, at der også findes en anden bog af Russ Harris med samme titel. Denne anbefaling går særligt på den illustrerede miniudgave.

Lykkefælden – miniudgave: Illustreret guide til, hvordan du stopper kampen og lever livet. (The Illustrated Happiness Trap: How to Stop Struggling and Start Living). Bev Aisbett & Russ Harris. Dansk Psykologisk Forlag.
Bogens engelske titel – Get Out Of Your Mind And Into Your Life – rummer en central pointe i ACT om at give slip på sindets kamp med indre ubehag og træde ud i livet. Bogen er skrevet af Stephen Hayes, der regnes for at være den primære grundlægger af ACT sammen med Kirk Strohsahl og Kelly Wilson. Stephen Hayes har skrevet mange anbefalesværdige bøger og artikler, men denne bog kan varmt anbefales, hvis man ønsker en indføring i ACT og samtidig prøve tilgangen af i form gennem forskellige øvelser og arbejdsark i bogen.

Slip tanketyranniet – tag fat på livet. (Get Out Of Your Mind And Into Your Life). Steven C. Hayes. Dansk Psykologisk Forlag, 2008
Litteratur – primært til fagpersoner:
Dette er ikke en bog om parterapi som den engelske titel måske kunne give anledning til at tro. Det er derimod en meget personlig bog om ACT, der henvender sig direkte til læseren i du-form, og på den måde søger at muliggøre et gensidigt nærvær mellem forfatter og læser, der minder om det gensidige, ‘mindfulde’ nærvær mellem klient og terapeut, når begge er i opmærksom kontakt med hinanden. En meget læseværdig og inspirerende bog i form og indhold af en af medstifterne af ACT.

Mindfulness i terapien. På et Acceptance & Commitment terapeutisk grundlag (Mindfulness For Two – An Acceptance and Commitment Therapy Approach to Mindfulness in Psychotherapy.
Kelly G. Wilson
Bogens umiddelbare fokus er behandling af PTSD, men den kan også læses som en introduktion til de bærende principper i ACT, og hvordan disse kan bringes til live i terapilokalet. Bogen indeholder mange rørende og inspirerende vignetter samtidig med, at den leverer et bud på, hvordan man kan strukturere både sessioner og terapiforløb. Og sidst men ikke mindst så indeholder bogen en vejledning til, hvordan man kan komme godt fra land i et terapiforløb gennem kreativ håbløshed og en udfordring af den kontroldagsorden, som både klienter og behandlere ofte indfanges af.

Acceptance & Commitment Therapy for the Treatment of Post-Traumatic Stress Disorder: A Practitioner’s Guide to Using Mindfulness & Acceptance Strategies.
Robyn D. Walser
I denne bog præsenteres et alternativ til hexaflexmodellen, nemlig den såkaldte matrix-model. Modellen indeholder de samme underliggende principper i ACT, men præsenterer disse i en mere lettilgængelig udgave, der kan bruges i både terapilokalet og hverdagen. Modellen fungerer godt som et sæt ‘ACT-briller’, der kan bruges til at kigge på indre og ydre oplevelser og adfærd med – og sortere mellem handlinger, der er udtryk for en kontroldagsorden og handlinger, der udtrykker personlige værdier. Brillerne er lige til at tage på – eller give videre – og iagttage dit liv og adfærd gennem fra et ACT perspektiv.

The Essential Guide to the ACT Matrix: A Step-by-Step Approach to Using the ACT Matrix Model in Clinical Practice.
Kevin L. Polk, Benjamin Schoendorff, Mark Webster, Fabian O. Olaz