Hjem » Udredning » ADHD

ADHD udredning

ADHD udredning for unge og voksne i Silkeborg. Som specialpsykolog i psykiatri tilbyder jeg i klinikken nu en udredningspakke for ADHD og ADD på højeste faglige kvalifikationsniveau.

Ventetiden i Region Midtjylland er nu den længste i Danmark på 150 uger og er fortsat stigende.

Jeg møder ofte klienter, der er frustrerede over de lange ventetider på udredning. Jeg har derfor nu etableret et nyt psykiatrisk udredningstilbud i Silkeborg. Her er det muligt at blive udredt for ADHD og ADD uden ventetid og på kun 1 måned. Der er tale om en grundig udredningspakke med fuld dokumentation. Med i pakken er også en times tilbagemelding med oplæg og anbefalinger til en fremadrettet plan. Læs mere i kolonnen til højre.

Hvis du ønsker en udredning kan du booke tid til en afklarende samtale via online tidsbestilling oven for.

Sygeforsikringen ‘danmark’ giver fra 2024 tilskud til udredning

Sygeforsikringen 'danmark'

Privat udredning af ADD og ADHD

Jeg har over 20 års erfaring med udredning og behandling af ADHD i psykiatrien, i privat praksis og ved et internationalt privathospital. Siden 2008 har jeg haft selvstændigt ansvar for udredning og psykiatrisk diagnostik og udredt mange unge og voksne klienter og patienter for ADD og ADHD. Efterfølgende har jeg hjulpet dem godt videre i form af terapi, psykologisk behandling, rådgivning, behandlingsplaner og oplæg til medicinsk behandling til læger og psykiatere.

På baggrund af den mangeårige mangel på speciallæger i psykiatri (psykiatere) var jeg i 2008 en af de første kliniske psykologer i Danmark, der fik et formelt, selvstændigt ansvar for diagnostik og udredning i psykiatrien. I 2013 var jeg en af de første, der blev godkendt som specialpsykolog i psykiatri, en uddannelse der foregår i psykiatrien lige som uddannelsen til at blive godkendt som speciallæge i psykiatri. Begge uddannelser kvalificerer til at stille diagnoser inden for det psykiatriske speciale.

I klinikken i Silkeborg tilbyder jeg som psykolog med en godkendelse som specialpsykolog i psykiatri som overbygning blandt andet udredning for autismespektrumforstyrrelse, ADD og ADHD.

300x336

Hvad er ADHD?

ADHD er en lidelse, der indebærer forstyrrelser på tre områder: opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet
Ofte ses der både ved ADHD og ADD besvær med at koncentrere sig, regulere og fastholde opmærksomheden, især på områder, der ikke interesserer een. Der ses ofte også besvær med at huske, planlægge, strukturere og skabe sig overblik i hverdagen.
Ved ADHD ses der også besvær med at sidde stille, være stille når situationen kræver det. Der kan være fysisk og motorisk uro. Impulsivitet kan også ses, fx ved at det kan være svært at vente i kø eller der kan være tendens til at afbryde andre.

De første symptomer viser sig i barndommen, men fortsætter i voksenalderen. Som voksen kan symptomerne og den måde de viser sig på dog ændre sig. Det kan gøre det til en udfordring at opdage, at der er tale om ADHD. Hvis ikke ADHD opdages i barndommen kan man som voksen gå mange år med en udiagnosticeret og ubehandlet ADHD. Det gør også, at der kan optræde følgetilstande som angst og depression.

Behandling ved ADD og ADHD i lettere grader kan bestå af støtte, rådgivning og psykologisk behandling. I moderate og sværere grader indgår der medicinsk behandling og ofte også psykologisk behandling.

300x336

Hvad består en udredning af?

En privat udredning for ADHD i Silkeborg i Specialpsykologisk Konsultation består typisk af:

  • Anamneseoptagelse (samtale om de aktuelle symptomer, familiære dispositioner, somatiske forhold, opvækst, skolegang, uddannelse, arbejde, den aktuelle situation, evt. tidligere udredninger, evt. aktuelle og tidligere diagnoser, aktuel og tidligere behandling og effekt mm)
  • Spørgeskemaer til vurdering af symptomer på ADD og ADHD: Adult Self Report Scale, ASRS-v1.1
  • Semistruktureret diagnostisk interview (Present State Examination)
  • Samtale med pårørende, gerne en forælder, en ældre søskende eller familiemedlem, der kan huske og beskrive, hvordan det var I barndommen. En kæreste, god ven eller ægtefælle kan evt. belyse evt. aktuelle problemstillinger.
  • Specialiseret diagnostisk interview vedr. ADHD. (Diagnostic Interview for ADHD in Adults)
  • Tilbagemelding og validering af resultatet af udredningen

Ud over at undersøge den hypotese, der danner grund for henvendelsen – fx en mistanke om ADD eller ADHD – inkluderer udredningen også en grundig undersøgelse af, om der er tale om andre tilstande i stedet for eller samtidig med ADHD, fx depressionstilstande, angsttilstande eller OCD.

ADHD i familien

Tilbuddet i klinikken gives til unge og voksne fra hele landet. Det er muligt at afholde en eller flere samtaler på video, hvis dette ønskes. For at kunne få det bedste grundlag for udredningen og en valid konklusion er det dog vigtigt at mødes også i Silkeborg.

Privat udredning af ADHD hos unge og voksne

Klinikken er et privat sundhedstilbud og har ikke ydernummer. Det betyder, at du ikke kan bruge en henvisning fra din læge, men også at du heller ikke behøver at have en henvisning. Ordination af medicin tilbydes ikke. Jeg kan ikke henvise direkte til en privatpraktiserende psykiater eller til psykiatrien.

Som afslutning på udredningen kan det aftales, at jeg laver et oplæg med anbefalinger til egen læge, kommunen, uddannelsessted, når dette er fagligt relevant.

Afhængig af konklusionen på udredningen i klinikken kan en efterfølgende henvisning til psykiatrien via e.l. være en mulighed, hvilket gør at ventetiden reduceres markant fra i gennemsnit 150 uger til at tale med en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri til at der maksimalt må gå 1 måned i kraft af behandlingsgarantien.

Psykologisk behandling af ADD og ADHD

Efter en udredning kan det aftales at opstarte et behandlingsforløb. Jeg tilbyder psykologisk behandling i Silkeborg og er godkendt på både specialist- og supervisorniveau i psykoterapi hos Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab.

En udredning i klinikken er til egenbetaling. Der er dog ofte andre muligheder for tilskud til behandling i klinikken.

Sygeforsikringen “danmark” giver fx tilskud på op til 450,- per session til behandling og 300,- per session til udredning af medlemmer under 26 år 

300x336

Kontakt mig gerne på soren.ingerslev@protonmail.com, hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en tid til en afklarende samtale. Du kan også booke en hurtig tid via ONLINE tidsbestilling oven for.

Henvisning er ikke nødvendig. Jeg har ikke ventetid og den samlede udredning kan typisk gennemføres på under en måned.

Alt godt/ Søren

Søren Ingerslev
Cand.psych.
Autoriseret psykolog
Specialpsykolog i psykiatri
Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi
Godkendt specialist og supervisor i psykopatologi
Godkendt i Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab
Medlem af Dansk Psykologforening

Specialpsykologisk Konsultation
Vestergade 32, 8600 Silkeborg
soren.ingerslev@protonmail.com
specialpsykologiskkonsultation.dk

image

Specialpsykologisk Konsultation er en privat klinik, der tilbyder diagnostisk udredning af ADD og ADHD samt psykologisk behandling.

Der er p.t. ingen ventetid, og en udredning kan lige nu (sommeren 2024) gennemføres på 1 måned.

Selve udredningen består af:
• En afklarende samtale inkl. anamneseoptagelse, klinisk interview og spørgeskemaer. Efter denne samtale kan aftales en udredningspakke, der består af:

To forskellige, grundige diagnostiske interviews:
• Diagnostisk interview: PSE interview
• Diagnostisk interview for ADD/ ADHD: DIVA-5
• Tilbagemelding og anbefalinger

Ud over at undersøge, om der er tale om ADD/ ADHD inkluderer udredningen således også en grundig undersøgelse af, om der er tale om andre symptomer eller tilstande.
Dette giver mulighed for at se symptomer og udfordringer i et helhedsbillede.
Dette styrker samtidig konklusionen og de individuelle anbefalinger, du får med.

TILSKUD
Sygeforsikringen “danmark” giver nu tilskud til udredning af medlemmer under 26 år.

Sygeforsikringen “danmark” giver også tilskud til behandling i klinikken.

Jeg har mange års erfaring at varetage psykiatrisk diagnostisk udredning og psykologisk behandling ved ADD/ ADHD samt mange andre psykiatriske tilstande og psykologiske problemstillinger.
Du kan læse mere om min baggrund her: https://specialpsykologiskkonsultation.dk/psykolog-silkeborg/kvalifikationer/soeren-ingerslev/

Klinikken har ikke ydernummer. Det betyder, at du ikke kan bruge en henvisning fra din læge, men også at du heller ikke behøver at have en henvisning. Ordination af medicin tilbydes ikke.

Søren-Ingerslev-Udredning ADHD