Hjem » Udredning

Psykiatrisk udredning i Silkeborg til unge og voksne

Specialpsykologisk Konsultation tilbyder nu psykiatrisk udredning uden ventetid.

Du kan booke en tid med det samme via den grønne knap oven for.

Sygeforsikringen ‘danmark’ giver fra 2024 tilskud til udredning for medlemmer under 26 år:

Sygeforsikringen 'danmark'
ADHD udredning Ingen ventetid

Alle har mulighed for at booke en afklarende samtale.

En afklarende samtale er en mulighed for at afklare, hvilken hjælp der er den rette for dig, herunder udredning og/ eller psykologisk behandling. I samtalen vil du modtage specialpsykologisk råd og vejledning, som du kan bruge til at træffe den beslutning, der giver mest mening i din situation. Hvis du ønsker et udredningsforløb i klinikken i Silkeborg og det er fagligt relevant, kan vi aftale at starte en udredning op, og du kan få en hurtig tid med i hånden.

Du er også velkommen til at skrive til mig på soren.ingerslev@protonmail.com og høre nærmere om mulighederne. Hvis du ønsker det, og det er fagligt relevant kan vi lave en aftale om, hvordan vi kommer i gang bedst muligt. I kraft af, at jeg er godkendt som specialpsykolog i psykiatri kan jeg som psykolog i Silkeborg tilbyde hurtig udredning uden ventetid. Du kan læse mere om mine godkendelser, autorisation, specialist- og supervisorgodkendelser i menuer.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad er baggrunden for det nye tilbud om udredning i Silkeborg?

I 2024 er ventetiden til en udredning hos en psykiater i Region Midtjylland i gennemsnit over 150 uger og stigende.

Det kan være meget lang tid at vente i 3 år eller mere. Ikke mindst hvis man står i en situation, hvor man har brug for en afklaring.

Mens man venter er der risiko for, at sygdommen og dens følger at forværres. Herunder ens psykiske velbefindende og generelle sundhedstilstand samt tilknytningen til uddannelse og arbejdsmarked, økonomi og relationen til familie og venner.

I kraft af uddannelsen til specialpsykolog i psykiatri, som Danske Regioner har indført, er der nu nye muligheder for at blive udredt: Specialpsykologer i psykiatri kan nu varetage psykiatriske udredninger lige som speciallæger i psykiatri (psykiatere).

Udredning for ADHD Ingen ventetid

Ny psykologpraksis med tilbud om terapi og udredning i Silkeborg

Jeg åbnede i efteråret 2022 en psykologisk klinik, der ligger centralt i Silkeborg. Her er der gode og lyse lokaler, der udgør en god ramme for at gennemføre en udredning.

Samtalegaranti et særligt tilbud i Specialpsykologisk Konsultation

Velkommen til Specialpsykologisk Konsultation

Hvad er en psykiatrisk udredning – og hvor lang tid tager det?

Et udredningsforløb behøver ikke at tage lang tid. Den samlede tid et forløb tager kan ofte deles op i tre:

VentetidVentetiden til udredning er p.t. 150 uger i Region Midtjylland. Og stigende. Jeg har ofte hørt om væsentligt længere ventetider. Se også linket oven for.

I Specialpsykologisk Konsultation er der ikke ventetid og jeg har p.t. åben for tilgang.
Samtaler i klinikken
Samtalerne kan typisk gennemføres på ca. 1 måned. Hvis du er interesseret i at gennemføre en udredning på kortere tid, kan dette ofte også aftales.

Hvilke elementer indgår i en psykiatrisk udredning i Silkeborg?:

Det kan være svært at sige på forhånd, hvor mange samtaler, der er brug for. En udredning for ADHD vil typisk kunne gennemføres på 4 samtaler. Dette vil dog afhænge af, hvad der ud fra en klinisk vurdering er brug for/ ikke er brug for at undersøge nærmere, når først vi er i gang. Pårørende er meget velkomne til at deltage og bidrage både med støtte og væsentlige informationer til brug i udredningen.

Når det drejer sig om udredning er det vigtigt med fysisk fremmøde. I hvert fald når det drejer sig om egentlige diagnostiske interviews. Det giver et bedre grundlag for at vurdere symptomerne. Der er dog også mulighed for at kombinere fremmøde med ONLINE konsultationer. Hvis man bor langt væk fra Silkeborg kan det fx være en overvejelse, om den afklarende samtale og tilbagemeldingen kan foregå ONLINE. Ved praktiske forhindringer i at møde op kan du altid lave din tid om til en ONLINE samtale – se her hvordan: ONLINE – sådan gør du

FREMMØDE, afklarende samtale: 60 minutter; 1500,-
Denne samtale kan bookes via ONLINE tidsbestilling øverst.
Samtalens formål er i samarbejde med dig at afklare, hvilken hjælp der er den rette for dig, herunder udredning eller psykologisk behandling.
Samtalen vil dreje sig om din baggrund, opvækst, skolegang, uddannelse, arbejdsliv, eventuelle tidligere fysiske eller psykiske lidelser, behandlingsforløb, aktuelle situation mv. Hvis du tidligere har fået foretaget en psykiatrisk udredning eller lignende er du velkommen til at medbringe de relevante papirer. Du er velkommen til at have en pårørende med i samtalen.
Hvis det er relevant og du ønsker et videre behandlings- eller udredningsforløb i klinikken, vil du få råd og et oplæg med til en plan med i slutningen af samtalen. Hvis du ønsker det, kan vi lave en aftale om en psykiatrisk udredning med det samme.
FREMMØDE, diagnostisk interview
Present State Examination (PSE)
Uanset hvilken diagnostisk hypotese, der ligger til grund for udredningen, er det vigtigt at undersøge, om der er andre symptomer eller diagnoser til stede.
Uddybende udredning
Specialiserede diagnostiske interviews til udredning af fx bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.
Efter aftale kan pårørende medvirke i samtalen.
Der vil desuden indgå spørgeskemaer.
Tilbagemelding på udredningen med konklusion, anbefalinger og oplæg til plan. 60 minutter
Kort epikrise fra specialpsykolog i psykiatri (tilvalg)
Uddybende psykiatrisk undersøgelsesrapport fra specialpsykolog i psykiatri (tilvalg)
Epikrisen er opsat som en psykiatrisk undersøgelsesrapport baseret på det samlede test- og undersøgelsesforløb inkl. konklusion, evt. diagnose(r) samt anbefalinger pba. undersøgelsens resultater.
Terapi og psykologisk behandling (tilvalg)
Hvis du ønsker det, er der selvfølgelig mulighed for at fortsætte i psykologisk behandlingsforløb i Silkeborg, der kan målrettes resultaterne fra udredningen. Dette kan også foregå online..

Hvordan foregår tilbagemeldingen til mig som klient?

Du har mulighed for at vælge mellem flere typer af tilbagemeldinger:

  • Som en naturlig afslutning på udredningen indgår en samtale, hvor du vil få en mundtlig tilbagemelding.
  • Som tilvalg kan har du mulighed for at bestille et kort, skriftligt resume og konklusion på udredningen: Udredningsresume fra specialpsykolog i psykiatri.
  • Du kan også vælge at bestille en samlet skriftlig erklæring: Udredningserklæring fra specialpsykolog i psykiatri.
  • Du har naturligvis også mulighed for at få en kopi af din journal – ganske gratis
  • Hvis du vælger at fortsætte i et terapiforløb efter en udredning, vil vi kunne bygge på forkendskabet fra udredningsforløbet til at målrette den psykologiske behandling.

Hvad er formålet med en psykiatrisk udredning?

Formålet med en psykiatrisk udredning er at afdække, hvilke symptomer der er til stede og sværhedsgraden af disse. Der vil også indgå en vurdering af, hvordan og hvor meget de påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Samlet foretages en diagnostisk vurdering af, om disse er udtryk for en psykisk lidelse eller forstyrrelse. En udredning munder ud i en diagnostisk vurdering af, om der er tale om fx skizofreni, bipolar lidelse, depression, OCD, socialfobi, panikangst, PTSD, personlighedsforstyrrelse eller ADHD.

En psykiatrisk udredning består af en grundig forsamtale (anamnese), herunder om ens baggrund og opvækst, skolegang, familiemæssige og arbejdsmæssige forhold og eventuelle aktuelle og tidligere fysiske og psykiske vanskeligheder, behandling af disse mm. Der vil også indgå et eller flere diagnostiske interviews samt spørgeskemaer. Oplysninger fra pårørende, tidligere erklæringer samt psykologiske tests kan også indgå.

Hvordan forbereder jeg mig til en psykiatrisk udredning i Silkeborg?

Det er en god ide at tale med din egen læge, før den indledende udredning begynder. Det er vigtigt at udelukke, at de symptomer, der er, ikke skyldes fysiske forhold. Ofte vil det være en naturlig del af samarbejdet med din læge, at få taget blodprøver, målt blodtryk og få taget et såkaldt EKG (hjertekardiogram).

Din læge har også mulighed for at vurdere, om man skal begynde et andet sted. Eller gå en anden vej rent udredningsmæssigt og fx henvise dig til en neurologisk undersøgelse eller en scanning.

Når du kommer til en indledende udredningssamtale med mig, vil jeg anbefale at medbringe tidligere psykologiske og psykiatriske undersøgelsesrapporter, hvis du har fået lavet sådanne tidligere. Hvis du har andet skriftligt journalmateriale liggende, hvor der indgår en beskrivelse af psykiatrisk udredning/ konklusioner kan dette også være relevant at tage med. Ofte kan papirer printes ud fra sundhed.dk. Du kan også henvende dig til tidligere behandlere eller behandlingssteder og bede om journalindsigt. Jeg vil også anbefales at medbringe en udprintet medicinliste fra sundhed.dk.

Eagle

Må jeg tage en pårørende med til udredningen?

Det må du meget gerne.

Det kan faktisk ofte være en rigtig god ide, fx hvis man har brug for støtte eller til at huske. Og så har forældre eller ældre søskende ofte mulighed for at huske ting fra ens barndom, der kan være en stor hjælp i en udredning. En partner eller en god ven kan også være med til at give aktuelle oplysninger og eksempler, der kan være vigtige i forbindelse med en udredning.

Hvad er prisen på en psykiatrisk udredning i Silkeborg?

Ofte vil der være en bestemt mistanke forud for en udredning, fx ADHD eller autismespektrumforstyrrelse. Hvis der i løbet af udredningen ikke opstår andre mistanker, som det er fagligt relevant at undersøge, så vil prisen for en samlet udredning for ADHD typisk være 1500,- for den indledende samtale + 17.500,- for en udredningspakke. Hertil kommer timepris ved gennemlæsning af evt. sagsakter som fx tidligere udredninger eller journaler.

Hvis det aftales at undersøge, om der foreligger flere samtidige tilstande, fx både ADHD og en autismespektrumforstyrrelse, så vil den ekstra tid til udredningen være til timepris.

Se også afsnittet oven for: Hvad er en psykiatrisk udredning, og hvor lang tid tager det? Se også til siden ‘Priser og vilkår’ i menuen, herunder afsnittet vedr. ‘Afbud og udeblivelser’.

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykiater

En psykolog har gennemført en universitetsuddannelse i psykologi.

En psykiater er det samme som en speciallæge i psykiatri. En psykiater har gennemført en universitetsuddannelse i medicin (lægeuddannelse), en klinisk basisuddannelse på 1 år samt en speciallægeuddannelse i psykiatri.

Hvad er en specialpsykolog i psykiatri?

En specialpsykolog i psykiatri er en psykolog, der har gennemført en to-årig autorisationsuddannelse samt en specialpsykologuddannelse i psykiatri.

Specialpsykologuddannelsen foregår i form af et 4-årigt ansættelses- og uddannelsesforløb i psykiatrien og udbydes af Danske Regioner (se link øverst). Se også Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Må specialpsykologer stille diagnoser?

Ja det må de gerne.

Specialpsykologer i psykiatri har – lige som speciallæger i psykiatri (psykiatere) – en videreuddannelse inden for specialet psykiatri. Både specialpsykologer i psykiatri og speciallæger i psykiatri er højt specialiserede i at lave psykiatriske udredninger og i at stille diagnoser inden for det psykiatriske område.

Psykiatrisk udredning, undersøgelse og diagnostik (unge og voksne):

Psykiatrisk udredning i Silkeborg

Hvis du ønsker en psykiatrisk undersøgelse/ diagnostisk vurdering er du velkommen til enten:

– at booke en afklarende samtale, FREMMØDE, afklarende samtale, via ONLINE tidsbestilling oven for. Her vil jeg kunne give dig en individuel rådgivning

– at drøfte det i forbindelse med et igangværende terapiforløb

– at sende en mail til mig på soren.ingerslev@protonmail.com
Vestergade 32 i Silkeborg
20220829 151001 HDR scaled

Specialpsykologisk Konsultation tilbyder psykologiske og psykiatriske sundhedsydelser i form af psykologisk behandling, psykiatrisk udredning, supervision og undervisning. Klinikken yder psykologbistand til klienter og fagpersoner samt private og offentlige virksomheder i Region Midtjylland, herunder i Silkeborg, Skanderborg, Viborg, Herning og Aarhus Kommune.

Søren-Ingerslev-udredning Silkeborg