Hjem » Terapi » Online eller fremmøde?

Fremmøde og online terapi

Fremmøde vs Online terapi

Fremmøde i gode rammer i et terapilokale giver en anden ramme for terapien end sessioner, hvor man mødes på video. At sidde i samme rum med sin terapeut giver et andet psykologisk afsæt for psykoterapi og andre muligheder i samtalen. I det følgende vil jeg gerne fortælle mere om fordele, der kan være ved at mødes med din psykolog i Silkeborg – uanset om du ønsker hjælp til en psykologisk problemstilling, en eksistentiel problematik eller håndtering af symptomer og udfordringer ifm. en psykisk lidelse. .

Ønsker du at tale med din psykolog i Silkeborg, kan du vælge ‘FREMMØDE, Individuel konsultation. Dette kan du gøre, når du trykker på den grønne knap oven for, hvor der står ‘ONLINE tidsbestilling’. Vi vil så mødes i den historiske bygning på Vestergade 32, 8600 Silkeborg. Bygningen er en af byens første villaer fra midten af det 19. århundrede. I dag huser bygningen et klinikfællesskab i nogle dejlige lyse lokaler med højt til loftet.

Fremmøde på Vestergade 32 8600 Silkeborg

Klinikfællesskabet på Vestergade 32 i Silkeborg ligger midt i byen lige ved indgangen til strøget.

Forud for fremmøde sessioner

Forberedelsestiden kan være en kiggen tilbage – hvad er det for en proces jeg er i gang med? – Hvad tog jeg med mig sidste gang, jeg talte med min terapeut? Har jeg øvet mig i redskaber, nye handlinger eller i at se mig selv og andre i et nyt perspektiv siden sidst? Tiden efter terapien kan ligeledes udgøre en mulighed: Efterrefleksioner på turen ’tilbage til hverdagen’ kan være en lejlighed til at evaluere og planlægge:

Efterrefleksioner

‘Hvad var det vigtigste for mig i dag? Er der noget, jeg vil have et ekstra fokus på eller øve mig i inden næste session med min psykolog i Silkeborg? Hvad kunne gøre det vigtigt for mig at øve mig i nye handlinger, der måske kan indebære et ubehag? Har jeg fået øje på nye handlemuligheder, der potentielt kan ændre mit liv i en bedre retning? Hvordan husker jeg mig på det, så det ikke bliver ved muligheden, men også omsættes til handling? Tiden efter en terapisession kan også forlænges og bruges til en spadseretur. Her kan man kan tænke videre, mærke efter eller lade tankerne vandre frit. Når du efter samtalen træder uden for, er der gode muligheder for dette lige uden for døren.

Kontakt med nuet

Odden og Lunden ligger meget tæt på og tilbyder sig med dejlige grønne områder med flotte udsigter over skovstrækninger og Silkeborg Langsø. En mulighed kan også være bevidst at give dig selv et frikvarter i byen. – At sætte dig på en bænk eller drive lidt rundt i gaderne. – Og mærke dig selv med byens rum som bagtæppe. Slingre ned ad Vestergade, som der var én, der sang engang.

Det at komme på afstand af hverdagen kan nogle gange gøre det muligt at se livet fra nye vinkler. Et overblik, der kan gøre det muligt at få øje på nye muligheder for forandring. Den oplevelse har jeg i hvert fald selv ofte haft i forbindelse med både ferier og kortere afbræk – og også når jeg selv har gået i et terapiforløb. Og måske kan det at vælge FREMMØDE terapi – med den omstilling og pause fra hverdagen det indebærer – hjælpe den terapeutiske proces på vej.

Specialpsykologisk Konsultation

Ingen tekniske udfordringer

Teknikken driller aldrig. Ved ONLINE terapi kan der af og til være ‘klumper’ i strømmen et eller andet sted derude på internettet. – Og en sjælden gang imellem kan det være en udfordring at etablere forbindelse. Jeg har af den grund allieret mig med en stabil, sikker og krypteret videoleverandør. Og jeg har procedurer på plads, så du ikke går glip af dine terapisamtaler. Og jeg har trin-for-trin beskrivelser til at komme godt i gang.

Når vi mødes i klinikken er vi dog ude over dette. Her er den eneste tekniske udfordring stort set om lyset kan tændes. Og selv om man aldrig skal sige aldrig, så har jeg aldrig (hovsa) oplevet, at vi ikke har kunnet få lys i terapilokalet.

Bedre kontakt, kommunikation og praktiske fordele

Når man sidder i samme lokale får man et bedre indtryk af hinanden og kan kommunikere bedre. Man får et mere helhedsorienteret indtryk gennem kropssprog, gestik og øjenkontakt. På video er det som regel mest ansigtet, man ser. Det kan være svært at have den samme fornemmelse af øjenkontakt via skærmen. Da kameraet typisk sidder oven over skærmen opleves det som om, den anden kigger en lille smule forbi en.

Praktisk er der også en række fordele. Man kan række papirer til hinanden og gøre brug af et whiteboard i terapilokalet. Du kan tage billeder af, hvad der er skrevet på tavlen. Vi kan se på arbejdsark sammen frem for at sidde hver for sig. Du kan få papirer eller foldere med hjem. Der er bedre muligheder for at træne brugen af psykologiske redskaber og færdigheder i praksis både i individuel terapi og gruppeterapi. I et gruppeterapeutisk forløb kan man spejle sig i andre mennesker og deres erfaringer.

Effektiv hverdag og terapeutisk effekt

Der kan være noget om, at ONLINE terapi er mere ‘effektivt’ – i hvert fald i tidsmæssig forstand. Men jeg tror også, at der kan være andre terapeutiske effekter ved FREMMØDE terapi. Transporttiden ind til klinikken i Silkeborg kan være en mulighed i sig selv: – Til at omstille sig fra hverdagen og til at forberede dig på et væsentligt møde: Mødet med dig selv, med din behandler og med det, der betyder noget i livet. – Og som måske skal have lov at fylde noget mere.

Specialpsykologisk Konsultation

Fremmøde eller online sessioner – det er op til dig

Uanset om du vælger en lokal psykolog i Silkeborg, ONLINE eller FREMMØDE konsultationer, individuel eller gruppeterapi, så håber jeg at din terapi bliver nyttig og brugbar for dig. Og jeg håber at den giver dig mulighed for nye perspektiver. Og til at du kan få endnu mere mere kontakt til – og handle på – det, det der virkelig betyder noget for dig i dit liv.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig eller booke en tid, hvis du ønsker at booke en samtale eller et terapiforløb.

ONLINE terapi

I de senere år har er der lavet mange videnskabelige undersøgelser af effekten af ONLINE terapi ved psykolog og internetbaseret psykologisk behandling. Her har det vist sig, at den terapeutiske effekt er sammenlignelig med at sidde i samme rum. Det er også min erfaring fra de sidste tre år. Her har jeg arbejdet meget med ONLINE terapi i privat praksis, i psykiatrien og fra stort privathospital. Internetbaseret terapi er samtidig også en løsning, der har mange fordele i en travl hverdag eller ved lang transport.

I Specialpsykologisk Konsultation kan du derfor selv vælge mellem ONLINE og FREMMØDE konsultationer. – Og du kan også selv booke tider via ONLINE tidsbestilling oven for.

Uanset om vi mødes på Vestergade eller på nettet, så er det samme terapimetode jeg arbejder med, nemlig ACT. ACT er en forkortelse af Acceptance and Commitmnet Therapy. Du kan læse mere om tilgangen her og finde mange gratis ACT resurser i menuen. Resurser tilføjes løbende.

Du kan få tilskud – også til ONLINE terapi

Da jeg er godkendt ved Sygeforsikringen ”danmark” er der mulighed for at du kan få tilskud -også når vi taler sammen ONLINE. Jeg hjælper dig selvfølgelig gerne med en direkte elektronisk indberetning til Sygeforsikringen ”danmark”.

– Og du behøver ikke at have en henvisning fra lægen. Læs mere om tilskudsmuligheder via knappen neden for:

Min erfaring med ONLINE terapi

Jeg har hver uge mange online samtaler og har arbejdet rigtig meget med ONLINE terapi i de sidste 5 år. Da Covid-19 gjorde sit indtog, arbejdede jeg i psykiatrien. Stort set fra den ene dag til den anden måtte der findes nye måder at hjælpe mennesker på, der ikke kunne eller måtte komme ind til samtaler. ONLINE terapi var en af disse løsninger.

For mit vedkommende betød det, at samtalerne nu ændrede sig til terapi og diagnostisk udredning via video. Til min og mine kollegaers store glæde viste det sig, at det var muligt at opnå gode resultater med den nye arbejdsform. Samtidig var det en måde at mødes på, som mange patienter og pårørende var glade for. De samme erfaringer har jeg fået bekræftet i min efterfølgende ansættelse på et privathospital og fra min private praksis.

ONLINE eller FREMMØDE?

ONLINE terapi ved psykolog – også kaldet internetbaseret psykologisk behandling og terapi – er hastigt voksende i disse år. Det tror jeg, at der er i hvert fald to store årsager til: For det første tror jeg, at det er et praktisk og tidsbesparende valg, der passer mange mennesker i en travl hverdag. Ved lang transporttid til klinikken er det praktisk at kunne booke tid ONLINE og tale med en ONLINE psykolog hjemmefra. For det andet har forskning inden for ONLINE terapi efterhånden vist, at der er god effekt. Faktisk kan virkningen af ONLINE terapi kan sammenlignes med terapiforløb, hvor man sidder i samme lokale.

Før- og eftertanker

Mange foretrækker fortsat at komme ind at tale med sin psykolog og at sidde og tale sammen i det samme lokale. Den tid, der går med transport kan også være udgøre en mulighed. Tiden kan bruges til at forberede sig og indstille sig på den personlige fordybelse i en terapeutisk samtale. Mange har også glæde af bagefter at samle op og reflektere videre over den samtale, man lige har engageret sig i. I Silkeborg er der gode muligheder for dette.

Dejlige rammer

Klinikken i Silkeborg ligger lige midt i byen ved gågademiljøet og er omgivet af dejlig natur med sø og skov. Et besøg i klinikken på Vestergade kan for eksempel efterfølges af en gåtur til Odden eller Lunden, der begge er steder, der ligger i få minutters gåafstand. Der er også få minutters gang til bus og tog, og der er god mulighed for at parkere tæt på, fx i Bios gård eller Torvets parkering.

300x336

Kombination af ONLINE og FREMMØDE konsultationer

Du kan selvfølgelig også kombinere det at mødes i et virtuelt ONLINE møderum med FREMMØDE samtaler i klinikken. Det kan du vælge, når du booker tider via ONLINE tidsbestilling. Du kan selvfølgelig også aftale det fra gang til med mig. Jeg hjælper selvfølgelig også gerne med at lave selve bookingerne efter den første samtale.

Første samtale

Hvis du overvejer at vælge ONLINE konsultation, men også gerne vil mødes, kan vi fx mødes til en FREMMØDE konsultation i Silkeborg til første samtale. Senere hen kan du så vælge at mødes en eller flere gange i et ONLINE møderum. Denne model har den fordel, at man har erfaringen med at have mødt hinanden først at bygge videre på – plus alle fordelene ved ONLINE terapi. Du er naturligvis også velkommen til at booke alle dine samtaler i huset på Vestergade. Her er der dejlige lyse lokaler, med højt til loftet og gode rammer.

– Og selv om du vælger FREMMØDE, tilbydes du stadig muligheden for med kort varsel at det til en ONLINE konsultation, hvis du fx bliver forhindret i fysisk at møde op. Dermed går du ikke glip af dine aftaler.

Hvordan foregår det rent teknisk?

Det er heldigvis ganske nemt. Der er ikke brug for at installere noget program eller app. Du får ganske enkelt tilsendt et link til et sikret møderum, du blot skal trykke på.

Jeg har beskrevet trin for trin, hvordan man etablerer forbindelse til Specialpsykologisk Konsultations ONLINE møderum. Læs mere her: ONLINE – sådan gør du

Jeg hjælper gerne med at svare på spørgsmål

Hvis du har spørgsmål eller brug for at vide mere, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. Min email soren.ingerslev@protonmail.com er sikret gennem kryptering. Jeg går højt op i GDPR og sikring af personfølsomme oplysninger. Læs evt mere under Privatlivspolitik. Dette tror jeg skaber den største sikkerhed og den største tryghed. Tilsammen giver det det bedste fundament for at få et godt udbytte af et terapiforløb. – Uanset om det foregår på Vestergade eller ONLINE.

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig eller booke en tid, hvis du ønsker at booke en samtale eller et terapiforløb.

Alt godt/ Søren.

Jeg har her skrevet lidt her om ONLINE terapi og fordele i at mødes i et virtuelt møderum.

Fremmøde i historisk bygning på Vestergade 32 i Silkeborg
Tilbagekig:
Vestergade 32 er en af Silkeborgs første villaer fra 1856, hvor borgmester Vilh. Drechsel boede. Senere har der blandt andet været en katolsk børnehave.




Søren-Ingerslev-psykolog Silkeborg