Hjem » Terapi » Angst

Psykologisk behandling af angst

Udredning og behandling af angst hos erfaren psykolog i Silkeborg.

Jeg anvender som psykolog i Silkeborg terapimetoderne kognitv terapi og ACT, der er velegnede metoder til angstbehandling og andre psykiske lidelser med dokumenteret effekt.

Hvad er angst?

I udgangspunktet er angst en helt normal reaktion, som vi alle sammen oplever fra tid til anden. Herfra er der en glidende overgang til andre tilstande og psykologiske problemer forbundet med angst til egentlige angslidelser, hvis angsten fx er letvakt eller gennemgribende og påvirker ens evne til at fungere i hverdagen.

Som udgangspunkt er angst altså en helt normal reaktion, der kan hjælpe os med at klare os i en truende situation. Der er tale om nogle helt instinktive, adfærdsmæssige reaktioner, der aktiveres i sitationer med høj angst: kamp, flugt og ‘freeze’ (lig død reaktioner). Det kan være hensigtsmæssigt at tage benene på nakken eller tage kampen op eller gemme sig, hvis man står over for et truende rovdyr.

Og for at kunne løbe hurtigt eller kæmpe er det nødvendigt at kroppen lynhurtigt bliver klar til det. Derfor sker der hurtigt nogle helt fysiske omstillinger: fx øges pulsen og blodtrykket, vi trykker mere luft ind, bliver hyperfokuserede på truslen og årvågne og anspændte.

Den kognitive diamant

Angst er en reaktion på en udefra eller indefra kommende oplevet trussel. I kognitiv terapi benyttes den kognitive diamant ofte til at skabe en overblik over 4 typer af reaktioner på en konkret situation: Tankemæssige, følelsesmæssige, kropslige og adfærdsmæssige reaktioner.

Den kognitive diamant

Eksempel:

Situation/ trigger: Anna bliver ringet op af en veninde, der spørger om hun vil med til en fest

  • Tanker: ‘Jeg kender ikke nogen til festen. Ingen vil snakke med mig. jeg kommer til at sidde i et hjørne for mig selv’.
  • Følelser: Angst. Skam.
  • Krop: Hjertebanken, sveden, stemmer ryster
  • Adfærd: Anna siger nej tak og bliver hjemme.

Pilene i modellen angiver, at de forskellige reaktioner kan påvirke hinanden på kryds og tværs og vedligeholde, forstærke angsten.Fx kan det at mærke fysiske angstsymptomer medføre flere tanker om angst.

Udredning af angst

For at få tilrettelagt den bedste behandlingsplan kan det være en god ide at få udredt, hvilken angstlidelse, der er tale om. Flere angstlidelser kan minde om hinanden, blandt andet fordi de fysiske angstsymptomer er overlappende. Fysiske angstsymptomer kan være:

  • Hjertebanken
  • Høj puls
  • Trykken for brystet
  • Vejrtrækningsbesvær og hyperventilering
  • Svimmelhed
  • Snurren i fingrene
  • Panikanfald
  • Uro
  • Hjertebanken,
  • Sveden
  • Rysten
  • Svimmelhed

Det er dog ikke sikkert, at man har alle angstsymptomerne oven for. Nogle gange kan det være bestemte angstsymptomer, der er særligt generende, fx svimmelhed.

Angstsymptomer og angstlidelser

Angst kan optræde på et kontinuum fra et let ubehag til et voldsomt panikanfald. Det at mærke angst er altså ikke ensbetydende med at have en angstlidelse. Det er generelt en god ide at tale med sin læge, før man søger psykolog, da det er vigtigt at få udelukket, at der ikke er en fysisk årsag til symptomerne.

  • Panikangst: Angstlidelse med hyppige panikanfald
  • Agorafobi: Fobisk angst for menneskemængder, hvor man er bange for at færdes alene uden for hjemmet. Det drejer sig ofte om angst for at havne i situationer, hvor man frygter ikke at kunne slippe væk eller få hjælp, hvis man får et panikanfald.
  • Generaliseret angst: Her ses en udbredt ængstelighed, nervøsitet og tendens til at udtalte bekymringer.
  • Socialfobi: Angst, bekymringer og undgåelse knyttet til sociale situationer. Det kan ofte handle om overdreven optagethed af, hvad andre tænker eller en frygt for at kunne blive udsat for kritik eller gøre noget, der kan opfattes pinligt.
  • Enkeltfobier som fx angst for at flyve, slanger, højder, lukkede rum eller andre bestemte ting eller situationer
  • Helbredsangst (også kaldet sygdomsangst): Vedvarende bekymringer og frygt for, om man kunne have en alvorlig fysisk sygdom.
  • OCD: Tvangstanker og tvangshandlinger

Ud over at angst kan være en del af en angstlidelse, kan også også ses ved andre psykiske lidelser, herunder:

  • Misbrug og afhængighed
  • Psykotiske tilstande
  • Skizofreni
  • Depression
  • Akut belastningsreaktion
  • PTSD
  • Stress
  • Tilpasningsreaktion
  • Personlighedsforstyrrelser



Hvordan kan jeg få hjælp ved angst?

Jeg tilbyder i klinikken hjælp til både udredning og behandling af angst og angstlidelser. Jeg har stor erfaring og kendskab til dette område fra 20 års arbejde i psykiatrien, i privat praksis og på et privathospital. Som godkendt specialist i psykoterapi og specialpsykiatri i psykiatri har jeg formelle godkendelser og andre uddannelser, der bygger oven på autorisationen inden for området.

Du er velkommen til at skrive til mig, og du er selvfølgelig også velkommen til at booke en tid til en samtale.

Alt godt/ Søren

Angst behandling
Angst behandling
Søren Ingerslev Udredning og behandling af angst i Silkeborg