Om min tilgang og baggrund
Jeg hedder Søren Ingerslev og er indehaver af Specialpsykologisk Konsultation siden 2009. I det følgende vil jeg gerne fortælle lidt mere om mit faglige afsæt og om min erfaringsmæssige og efteruddannelsesmæssige baggrund og godkendelser. Alt godt/ Søren.
Søren Ingerslev
Cand.psych.
Autoriseret psykolog
Specialpsykolog i psykiatri
Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi
Godkendt specialist og supervisor i psykopatologi
Godkendt i Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab
Medlem af Dansk Psykologforening
Specialpsykologisk Konsultation
Vestergade 32, 8600 Silkeborg
soren.ingerslev@protonmail.com
specialpsykologiskkonsultation.dk
Du kan se en oversigt her fra Dansk Psykologforening, der beskriver, hvad de forskellige uddannelser indeholder, og hvad de kvalificerer til. Du kan også finde en beskrivelse her af, hvad de forskellige uddannelser og godkendelser giver af kvalifikationer.
Fagligt afsæt
Søren Ingerslev
Kognitiv terapi og ACT
Jeg arbejder i dag primært med metoden ACT, der står for Acceptance and Commitment Therapy. ACT er en metode inden for kognitiv terapi – der også kaldes kognitiv adfærdsterapi eller blot KAT. ACT er en forskningsbaseret og evidensunderstøttet terapimetode, der er en nyudvikling inden for kognitiv terapi, også kaldet kognitiv adfærdsterapi (KAT). ACT er også den tilgang, jeg i mit terapeutiske arbejde har de bedste erfaringer med, og som jeg oplever er mest hjælpsom og effektiv.
ACT – det personlige valg
Noget af det jeg særligt godt kan lide ved ACT er, at ens egne personlige værdier har en helt central plads. Jeg har det godt med, at der i ACT ligger en grundholdning til, at vi som mennesker kan køre fast, når vi har psykologiske vanskeligheder – frem for at der skulle være noget forkert, i stykker eller ødelagt i os. ACT er en transdiagnostisk model, der ikke retter blikket mod symptomer eller diagnoser, men som bygger på principper om, hvad der er fælles for os alle sammen – diagnoser eller ej. Noget af det, vi som mennesker er fælles om, er at livet rummer smerte og lidelse, men at vi også har mulighed for at træffe betydningsfulde personlige valg.
To roller: terapeut og udreder
Jeg er uddannet i såvel diagnostisk udredning som terapi. I udredningsmæssige sammenhænge er jeg naturligvis optaget af at afdække symptomer for at kunne stille den rigtige diagnose. Men som ACT terapeut er jeg optaget af, hvad der kan bidrage til større fleksibilitet og mod til at være til stede med ens egen smerte og samtidig engagere sig i konkrete handlinger, der bygger på, hvad der på et personligt plan er mest værdifuldt.
Som ACT terapeut er jeg meget mere optaget af værdibaserede handlinger end af symptomer og diagnoser.
I mit arbejde og i mit eget liv er nogle af mine vigtigste værdier nysgerrighed, respekt, nærvær og sundhed. I mit arbejde er det vigtigt for mig at yde en professionel hjælp på højeste faglige niveau.
Mit løfte til dig er, at jeg vil møde og hjælpe dig med respekt, anerkendelse og faglige kompetencer på højeste godkendelsesniveau.
Min baggrund
Søren Ingerslev
CV
Uddannelse, efteruddannelser og godkendelser – Erfaring – Ansættelser
Nedenstående udgør en oversigt over min uddannelsesmæssige baggrund, længerevarende efteruddannelser i terapi og supervision samt offentlige godkendelser samt godkendelser i Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab.
Jeg har offentlig autorisation som psykolog og er godkendt specialpsykolog i psykiatri i Danske Regioner. Jeg er godkendt på såvel specialist- som supervisorniveau i psykoterapi i både Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Jeg er samtidig godkendt i specialet psykopatologi på både specialist- og supervisorniveau i Dansk Psykologforening.
4 andre længerevarende efteruddannelser
Jeg har derudover taget 4 efteruddannelser af hver 2-3 års varighed inden for forskellige terapimetoder, gruppeterapi og supervision.
Jeg har blandt andet taget en 2-årig efteruddannelse i KAT (kognitiv adfærdsterapi) og en 2-årig efteruddannelse i ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Begge metoder har jeg arbejdet med gennem mange år. Du kan læse meget mere om ACT og finde gratis ACT resurser her på hjemmesiden. Der er fx nogle gode ACT videoer, jeg varmt kan anbefale, og som jeg håber kan give dig inspiration.
Sideløbende med det har jeg deltaget i en lang række kursusforløb og nationale og internationale konferencer, og jeg opdaterer fortsat løbende mine kompetencer ved at modtage regelmæssig supervision og ved at deltage i kurser og efteruddannelse.
Oversigt over uddannelse, efteruddannelser og godkendelser
Søren Ingerslev
Erfaring
Min egen baggrund for at tilbyde psykiatrisk udredning i Silkeborg:
Psykiatrisk udredning og diagnostik været stor del af mit arbejde gennem 20 år. Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2002. I de første 5-6 år arbejdede jeg med terapi og gruppeterapi og med at lave grundige psykologiske undersøgelser af patienter i psykiatrien.
Jeg blev senere en af landets første psykologer, der fik et selvstændigt ansvar for diagnostik og udredning. I 2008 blev jeg ansat i psykiatrien i Skanderborg, hvor det ikke var muligt at ansætte en psykiater. Derfor blev jeg ansat som psykolog til selvstændigt at varetage psykiatrisk udredning i en funktion som ‘Ansvarlig for diagnostik og behandlingsplanlægning’. I Skanderborg udredte og diagnosticerede jeg hovedparten af de patienter, der blev henvist til Lokalpsykiatrisk Center Skanderborg fra de praktiserende læger i området.
Specialpsykolog i psykiatri
I 2013 blev jeg som en af de første psykologer i Danmark uddannet som specialpsykolog i psykiatri.
Som specialpsykolog er jeg uddannet til selvstændigt at varetage psykiatrisk diagnostik. Jeg har udredt indlagte patienter i Horsens og ambulante patienter i Horsens, Skanderborg og Silkeborg, hvor jeg arbejdede med psykiatrisk udredning i Silkeborg i Psykiatriens Hus fra 2015-21.
Sideløbende hermed har jeg gennem mange år haft ansvar for at lede behandlings- og udredningskonferencer for læger og psykologer. Desuden har jeg vejledt og superviseret psykologer i komplekse udredningsopgaver og diagnostik gennem mange år. Jeg har også holdt mange kurser i for medarbejdere i psykiatrien i brugen af forskellige udredningsredskaber og diagnostiske interviews, herunder kurser for psykologer, sygeplejersker og læger.
Specialist- og supervisorgodkendelse i psykopatologi – speciale nr. 1
Jeg har taget to uddannelser i Dansk Psykologforening inden for specialet psykopatologi i Dansk Psykologforening. Specialistuddannelsen varer mellem 3-7 år og supervisoruddannelsen varer 2 år. Jeg blev færdiguddannet og godkendt som som specialist i psykopatologi i 2012 og godkendt som supervisor i psykopatologi i 2018.
Som specialist i psykopatologi er jeg uddannet og trænet i praktisk brug af diagnosesystemer som ICD og DSM i forbindelse med udredning og diagnostik af psykiatriske tilstande. Jeg har herunder også mange års erfaring med psykologisk testning, diagnostisk interview, ratingscales og inventories (psykiatriske spørgeskemaer) samt klinisk dokumentation i form af journalskrivning og udarbejdelse af erklæringer.
Specialist- og supervisorgodkendelse i psykoterapi – speciale nr. 2
Jeg har også taget både specialist- og supervisoruddannelsen inden for specialet psykoterapi. Her er godkendt af både Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab, der er et medicinsk speciale, som er anerkendt af Sundhedsstyrelsen.
Søren Ingerslev
Jeg har 20 års erfaring som psykolog gennem ansættelser i voksenpsykiatrien, på Aleris-Hamlet Privathospitaler og gennem Specialpsykologisk Konsultation, som jeg startede i 2009. Jeg har en lang uddannelsesmæsig og erfaringsmæssig baggrund inden for diagnostik, psykologiske undersøgelser, tests, undervisning, individuel supervision, gruppesupervision, FREMMØDE terapi, ONLINE terapi, individuel terapi og gruppeterapi.
Terapi
Gennem mit arbejde i psykiatrien har jeg fået en stor erfaring i at behandle patienter, der har fået en eller flere diagnoser som fx bipolar lidelse, depression, angst, fobier, OCD, helbredsangst og personlighedsforstyrrelser.
Gennem mit arbejde i privat regi har jeg fået en stor erfaring i at hjælpe klienter med mange forskellige psykologiske problemstillinger. I menuen kan du finde en oversigt til klienter, der indeholder eksempler på psykiske lidelser og psykologiske problemstillinger, jeg har erfaring med at behandle, og som jeg tilbyder hjælp til i Specialpsykologisk Konsultation.
Ud over individuel terapi har jeg gennem langvarige efteruddannelser og mange års erfaring specialiseret mig inden for gruppeterapi. Jeg har som gruppeterapeut haft mange forskellige grupper. Det har drejet som om mange slags psykologiske problemstillinger og også om gruppebehandling af forskellige psykiske lidelser. Fx depression, bipolar lidelse, OCD, socialfobi, panikangst, ADHD og personlighedsforstyrrelser.
Udredning
Jeg har specialiseret mig i psykiatrisk udredning og diagnostik og arbejdet inden for dette felt i 20 år.
Jeg fik som en af landets første psykologer selvstændigt ansvar for diagnostik i 2008 og blev i 2013 færdiguddannet som en af landets første specialpsykologer i psykiatri. Dette er en 4-årig uddannelse i psykiatrien, der giver specialiserede kompetencer inden for psykiatrisk udredning og behandling. Både specialpsykologer i psykiatri og speciallæger i psykiatri (psykiatere) arbejder med psykiatrisk udredning og diagnostik. Du kan læse mere her om mine erfaringer med psykiatrisk udredning.
Supervision
Jeg har superviseret mange faggrupper og i mange formater, herunder:
-Psykologer på vej mod autorisation, specialist- og supervisoruddannelse samt psykologer på intro- og hovedforløb på specialpsykologuddannelsen.
-Læger på intro- og hovedforløb til speciallægeuddannelsen i psykiatri og speciallægeuddannelsen i almen medicin, funktionsledere og teamledere.
-Ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, SOSU hjælpere, sygeplejersker, sekretærer, praktikanter.
-Supervision af supervision, psykoterapi, diagnostik, psykologiske undersøgelser, PSE, WAIS-IV, miljøterapi, kontaktpersonarbejde.
-Individuel supervision, mono- og tværfaglige grupper, ambulante teams .(hjemmebehandlerteams, psykoseteams, teams for depression og mani) , behandlerpersonale på psykiatriske sengeafsnit, kommunale bostøtter.
I menuen kan du læse mere om supervisionstilbud til fagpersoner.
Undervisning
Jeg har været blandt andet underviser på kurser i ACT, psykoterapi, PSE, WAIS-IV, psykopatotologi og diagnostik, udrednings- og behandlingsret, relationsbehandleruddannelse, foredrag, undervisning af rusmiddelcentermedarbejdere, undervisning af bostøtter, undervisningsforløb for højskoleelever mm.
I menuen kan du læse mere om undervisningstilbud.
Andet
Af andre erfaringer kan nævnes mange års erfaring med udredning, udersøgelser, tests og psykiatrisk diagnostik, medlemsskab af katastrofepsykiatrisk beredskabsledelse i Region Midtjylland, medlemsskab af Psykologfagligt råd i Region Midtjylland, ledelses- og koordinerende funktioner i psykiatrien, funktioner som ansvarlig for diagnostik og
behandlingsplanlægning, konferenceledelse, organiations- og teamudvikling, implementering og organisering af udrednings- og behandlingsret og behandlingspakker i psykiatrien.
Ansættelser
Søren Ingerslev
Specialpsykolog Aleris Online Aleris-Hamlet Privathospitaler | 2021 – fortsat |
Specialpsykolog Psykiatriens Hus, Regionspsykiatrien Silkeborg/ Midt | 2015 – 2021 |
Specialpsykologisk Konsultation Indehaver | 2009 – fortsat |
Psykolog Ansvarlig for diagnostik og behandlingsplanlægning Lokalpsykiatrisk Center Skanderborg, Psykiatrisk klinik H2 og sengeafsnit 03 Regionspsykiatrien Silkeborg/ Horsens | 2008 — 2015 |
Klinisk psykolog Lokalpsykiatrisk Center Djursland, Aarhus Universitetshospital Risskov/ Regionspsykiatrien Randers | 2005 — 2008 |
Klinisk psykolog Distriktspsykiatrisk Center, Augustenborg Sygehus | 2003 — 2005 |